Om mig

Mit navn er Michelle Kielmann Jarl
Jeg hjælper ledere og organisationer med at skabe større forståelse for mennesker, relationer og de udfordringer, de står i, så de kan træffe stærkere beslutninger og skabe udvikling, der holder.
Samtidig tilbyder jeg fortrolige udviklings- og sparringsforløb til mennesker, der ønsker større klarhed, et stærkere ståsted og modet til at handle.
Gennem hele mit arbejdsliv har jeg været optaget af, hvad der får mennesker, ledelse og organisationer til at lykkes. Af hvordan vores valg påvirker andre mennesker, og af hvorfor vi nogle gange står stille, selv når ønsket om udvikling er til stede.
Jeg har gennem årene erfaret, at de mest komplekse udfordringer sjældent handler om manglende kompetencer. Ofte handler de om den måde, vi forstår situationen på.
Jeg kombinerer psykologisk viden, evidensbaserede coachingmetoder og mere end 15 års erfaring med ledelse, strategisk HR og organisationsudvikling.
Mine mange år i Grønland har givet mig en særlig forståelse for de kulturelle, menneskelige og organisatoriske dynamikker, der opstår, når mennesker og organisationer arbejder på tværs af forskellige kontekster. Den erfaring bringer jeg med ind i samarbejdet med både danske og grønlandske organisationer.
Jeg tror på, at de bedste løsninger opstår, når mennesker, organisation og forretning tænkes sammen, ikke hver for sig.
Jeg møder mennesker med nysgerrighed, nærvær og en oprigtig interesse for at forstå deres perspektiv. Sammen undersøger vi de mønstre, relationer og antagelser, der påvirker situationen, så indsigten kan omsættes til handling og skabe udvikling, der giver mening, også på længere sigt.
Mine værdier
De værdier, jeg arbejder ud fra, præger både min tilgang og samarbejdet med de mennesker og organisationer, jeg møder.
Nysgerrighed
Jeg møder mennesker og organisationer med åbenhed, spørgsmål og en oprigtig interesse for at forstå flere perspektiver.
Indsigt
Jeg søger forståelse for de mønstre, relationer og dynamikker, der påvirker mennesker, samarbejde og udvikling.
Mod
Jeg tror på, at udvikling kræver mod til at handle, tage svære samtaler og vælge nye veje, når de gamle ikke længere skaber den ønskede udvikling.
Min baggrund
Min tilgang er formet af mere end 15 års erfaring med strategisk HR, ledelse, organisationsudvikling og forandringsprocesser i Danmark, Grønland og USA.
Jeg har arbejdet tæt sammen med direktioner, ledere, medarbejdere og tværfaglige teams om at skabe udvikling i komplekse organisationer. Gennem roller inden for HR, ledelse, projekt- og programledelse har jeg arbejdet med organisatoriske transformationer, implementering, kulturudvikling og strategiske forandringsprocesser.
Fortrolig sparring, udviklende samtaler og coaching har været en naturlig del af mit arbejde, både som leder, HR-partner, projektleder og organisationsudvikler.
Det har givet mig en dyb forståelse for de menneskelige og organisatoriske dynamikker, der opstår, når mennesker skal samarbejde, lede og skabe forandringer.
Udvalgt erhvervserfaring
Program Manager – Inussuk A/S
Ledede transformation, implementering og governance i kompleks og international kontekst
Procurement Manager – Air Greenland
Ledelse, drift og udvikling af en driftskritisk funktion med fokus på struktur, samarbejde og organisatorisk udvikling.
Lean Partner / Project Manager – Air Greenland
Ledede tværgående forandringsprojekter, procesudvikling og implementering med fokus på varig organisatorisk forankring.
HR Partner – Grønlands Selvstyre & Air Greenland
Ansvarlig for rekruttering, onboarding, ledelsesrådgivning, fortrolig sparring, teamudvikling og organisatoriske forandringsprocesser.
Interim Manager – Ejendomskontoret Igdlo
Midlertidig ledelse med ansvar for stabilisering, struktur og udvikling i en sårbar overgangsperiode.
Uddannelse & videreuddannelse
Master i Evidensbaseret Coachingpsykologi (igangværende)
Institut for Coaching Psykologi
Ledelse2 Lederuddannelse
Re:lead
Cand.Scient.Soc. i Human Resource Management
Copenhagen Business School
Bachelor i Psykologi
Københavns Universitet
Exchange Student i 1 år, i fbm. Bacheloruddannelsen
University of Wisconsin-Madison, USA
Faglige kompetencer:
- Strategisk forandringsledelse og organisatoriske transformationer
- Ledelsesrådgivning og fortrolig sparring med ledere
- Coaching og udviklende samtaler i komplekse dilemmaer og forandringsprocesser
- Organisations- og teamudvikling med fokus på samarbejde, relationer og kultur
- Facilitering af workshops, udviklingsforløb og implementeringsprocesser
- Projekt- og programledelse i komplekse organisationer
- Implementering og forankring af strategiske initiativer
- Samarbejde med direktioner, ledere og teams om ledelse, udvikling og organisatoriske forandringer
- Stakeholder management og tværgående samarbejde i politisk styrede og internationale organisationer

Fortrolighed og tryghed
For mange mennesker med ansvar kan det være svært at finde et rum, hvor de kan tænke højt uden at skulle beskytte andre, have alle svarene eller stå alene med ansvaret. Derfor er fortrolighed, tillid og tryghed en vigtig del af mit arbejde.
Alt, vi taler om, bliver mellem os.
