Invitér din konkurrent på kaffe. 

Når vi handler, som om der ikke er nok, begrænser vi både os selv og hinanden. Vi beskytter vores viden, holder fast i kunderne og ser let andre som konkurrenter. Men hvad sker der, hvis vi griber det anderledes an? Denne refleksion handler om, hvordan et andet menneskesyn kan skabe mere plads, mere tillid og flere muligheder, med det, vi allerede har.

For nylig inviterede jeg en konkurrent på kaffe. Ikke for at finde ud af, hvad vedkommende gjorde bedre end mig. Ikke for at holde øje med markedet eller skabe en strategisk alliance. Men fordi jeg var nysgerrig på et andet menneskes erfaringer, perspektiver og måde at arbejde på.

Det er ikke alle, der forstår den tilgang. Jeg har oplevet mennesker, der så mig som en konkurrent, før de så mig som en mulig sparringspartner. Hvor relationen nærmest sluttede, før den var begyndt, fordi vores faglighed automatisk gjorde os til modstandere.

Jeg har også oplevet det modsatte. At sætte mig over for en anden selvstændig, som laver noget, der minder om det, jeg laver, og opdage, hvor meget vi faktisk kunne lære af hinanden. At dele erfaringer og udfordringer. At sende en potentiel kunde videre, fordi en anden var et bedre match. Og senere opleve, at en anden gjorde præcis det samme for mig.

Ingen af os blev mindre af det. Tværtimod blev vi opbygget og styrket, og jeg fik en endnu stærkere oplevelse af, hvor mange muligheder der faktisk opstår, når vi tør dele.

Det fik mig til at tænke over, hvor forskelligt vi møder verden. Nogle gange som om muligheder er noget, vi skal beskytte. Andre gange som noget, der vokser, når vi deler det.

Det er den forskel, denne artikel handler om. Ikke kun i forretning, men i ledelse, relationer og måske i virkeligheden i livet.

Historien vi fortæller os selv

Inden for psykologien og ledelseslitteraturen beskrives forskellen ofte som scarcity mindset og abundance mindset. Begreberne handler om den grundlæggende fortælling, vi har om verden.

Hvis vi oplever verden som et sted med begrænsede muligheder, bliver andres succes let til vores tab. Vi begynder at beskytte vores idéer, relationer og position. Ikke nødvendigvis fordi virkeligheden kræver det, men fordi vi tror, den gør.

Scarcity handler derfor ikke kun om den faktiske mængde ressourcer. Den handler om den historie, vi fortæller os selv. Og den historie former vores handlinger.

Når vi tror, der ikke er nok, bliver vi mere optagede af at holde fast end af at skabe. Mere optagede af at beskytte end af at udvikle. Mere optagede af sammenligning end af samarbejde.

Paradoksalt nok bliver frygten for at miste ofte dét, der begrænser de muligheder, vi forsøger at bevare.

Scarcity begynder ikke på markedet

Da jeg første gang stødte på begreberne scarcity og abundance, tænkte jeg, at de handlede om kunder, markedsandele og konkurrence.

I dag tror jeg, de handler om noget langt dybere.

Scarcity viser sig som den stille tvivl på, om vi er dygtige nok, interessante nok, har nok erfaring eller nok at tilbyde.

Kort sagt: Om vi er nok.

Hvis jeg inderst inde er bange for ikke at være nok, bliver det vigtigt at holde fast i alt det, der kan bekræfte min værdi. Kunder. Viden. Anerkendelse. Muligheder.

Så bliver andre menneskers succes let noget, jeg sammenligner mig med, fremfor noget jeg kan glæde mig over.

Måske er det derfor, nogle ser en konkurrent, før de ser et menneske. Ikke fordi de ønsker at være lukkede, men fordi frygten allerede har sat sig mellem dem.

Derfor tror jeg heller ikke, at det modsatte – et abundance mindset – begynder med troen på, at der er nok til alle.

Jeg tror, det begynder med troen på, at du selv er nok.

Ikke fordi du er færdig. Ikke fordi du ved det hele. Men fordi din værdi ikke bliver mindre, når andre lykkes.

Alt levende fungerer i kredsløb

Jo mere jeg tænker over det, des mere bliver jeg overbevist om, at overflod ikke handler om mængden af ressourcer. Jeg tror, den handler om bevægelse.

Alt levende fungerer i kredsløb. Blodet cirkulerer gennem kroppen. Vand bevæger sig gennem naturen. Næringsstoffer vandrer gennem jorden og bliver til nyt liv. Hvis bevægelsen stopper, går noget i stå.

Jeg tror, relationer fungerer på samme måde.

Viden skal cirkulere. Tillid skal cirkulere. Muligheder skal cirkulere. Erfaringer skal cirkulere.

Når vi forsøger at holde det hele hos os selv, stopper bevægelsen. Og når bevægelsen stopper, begrænser vi ikke kun andre. Vi begrænser også os selv.

Jeg ser ikke værdi som en kage, hvor mit stykke bliver mindre, fordi du får mere. Jeg ser værdi som et kredsløb.

Når vi deler erfaringer, anbefaler hinanden og hjælper mennesker videre til det rette match, stopper værdien ikke hos os. Den bevæger sig videre og finder ofte en vej tilbage i en ny form.

Hvis jeg holder fast i en kunde, der reelt ville få større værdi hos en anden, fordi jeg er bange for at miste en opgave, risikerer kunden at gå derfra med en middelmådig oplevelse.

Hvis jeg derimod hjælper kunden videre til det rette match, får kunden en bedre oplevelse, den anden rådgiver får mulighed for at skabe værdi, og jeg står tilbage som et menneske, der satte kundens behov før sin egen frygt.

Den værdi vender ikke nødvendigvis tilbage som en direkte byttehandel. Men den kan vende tilbage som en anbefaling, en ny relation, tillid eller den kunde, der faktisk passer til mig.

Et kredsløb, som et regnskab der aldrig går i nul.

En gammel tanke

Selvom ordene scarcity og abundance er blevet populære gennem ledelseslitteraturen, blandt andet hos Stephen Covey, er tanken langt ældre.

I buddhismen beskrives meget af vores lidelse som et resultat af, at vi klamrer os til det, vi frygter at miste. Hos mange oprindelige folk bygger fællesskabet på gensidighed. Man tager imod, men man giver også tilbage. Ikke fordi nogen holder regnskab, men fordi fællesskabet kun fungerer, når ressourcer, ansvar og omsorg er i bevægelse.

Måske er det netop derfor, de perspektiver stadig føles relevante. Ikke fordi verden er blevet mindre kompleks, men fordi mennesker grundlæggende ikke har ændret sig.

Hvad betyder det for organisationer?

Jeg tror, organisationer fungerer på samme måde.

Når mennesker holder viden tilbage for at bevare deres position, mister organisationen læring. Når afdelinger konkurrerer om ressourcer frem for at samarbejde, mister organisationen innovation. Når ledere frygter, at andres succes overskygger deres egen, mister organisationen udvikling.

Omvendt sker der noget, når mennesker tør dele deres erfaringer, stille spørgsmål og hjælpe hinanden. Der opstår psykologisk tryghed, relationerne bliver stærkere, og mennesker tør bidrage med mere af det, de faktisk kan.

Det handler ikke om at være naiv eller tro, at alle vil dig det godt. Det handler om bevidst at vælge tillid frem for frygt som udgangspunkt.

Hvordan ved du, om du handler ud fra mangel?

Et scarcity mindset er ikke nødvendigvis noget, du kan se udefra. Det kan være ganske subtilt. Det kan være den lille modstand, du mærker, når en konkurrent får en kunde, du selv gerne ville have haft. Det kan være trangen til at holde en idé for dig selv, fordi du er bange for, at andre kopierer den. Eller følelsen af, at du skal sikre dig din plads, før andre tager den.

Du kan begynde at lægge mærke til det, når du:

• ser andres succes som en trussel mod din egen
• holder viden, idéer eller muligheder tilbage af frygt for at miste noget
• har svært ved oprigtigt at glæde dig over andres succes
• ser konkurrenter før du ser potentielle samarbejdspartnere
• siger ja til en kunde eller opgave, selvom du ved, at en anden ville være et bedre match
• sammenligner din egen værdi med andres
• bliver optaget af, hvem der får mest anerkendelse, synlighed eller succes
• tænker, at du skal have noget igen, hver gang du giver noget
• oplever, at andres udvikling betyder, at der bliver mindre plads til dig

Det betyder ikke, at du er et menneske med et scarcity mindset. Det betyder, at du har opdaget et sted, hvor frygten for mangel påvirker dig.

Og det er netop dér, du kan begynde at gøre noget andet.

Sådan begynder du at skabe mere overflod

Et abundance mindset bliver ikke skabt ved at tænke mere positivt. Det bliver skabt gennem de handlinger, vi vælger, når vi mærker frygten for ikke at have nok.

Prøv at:

• Invitér din konkurrent på kaffe. Ikke for at analysere dem, men for at være nysgerrig på, hvad I kan lære af hinanden.
• Del din viden. Giv noget videre, som kan gøre en anden dygtigere, uden først at spørge, hvad du får tilbage.
• Henvis den kunde videre, som ikke er det rigtige match. Den gode kundeoplevelse stopper ikke nødvendigvis hos dig. Den kan være begyndelsen på en ny relation.
• Øv dig i at glæde dig over andres succes. Når du mærker misundelse eller sammenligning, så undersøg, hvad den fortæller dig om din egen frygt.
• Spørg "hvad kan jeg bidrage med?" før du spørger "hvad får jeg ud af det?"
• Del muligheder. Hvis du ser en åbning, en kontakt eller en idé, som kunne være værdifuld for en anden, så giv den videre.
• Læg mærke til, hvor du holder igen. Spørg dig selv: Hvad er jeg bange for at miste?
• Mind dig selv om, at din værdi ikke bliver mindre, fordi andre vokser. Der er plads til, at flere kan være dygtige, interessante og værdifulde på samme tid.

Det handler i sidste ende ikke om at få mere. Det handler om at skabe mere med det, vi allerede har. Når værdi får lov at cirkulere, vokser mulighederne: for os selv, for hinanden og for de fællesskaber, vi er en del af.