Personlig udvikling og sparring

Personlig udvikling handler om at forstå det, der driver dig, udfordrer dig og påvirker dine valg og handlinger.

Personlig udvikling med nye perspektiver

Med psykologisk indsigt, nærvær og nysgerrighed undersøger vi det, der ligger bag det umiddelbare – mønstre, antagelser og dynamikker, som kan være svære selv at få øje på. 

Gennem refleksion og nye perspektiver får du mulighed for at udfordre det velkendte, styrke din selvindsigt og skabe et bedre grundlag for at træffe bevidste valg og handle med større klarhed.

Personlig Ledelseskraft

Et fokuseret udviklingsforløb med mærkbar udvikling.

Personlig Ledelseskraft er for dig, der ønsker at arbejde målrettet med din personlige og professionelle udvikling. 

Her har du mulighed for et intensivt og målrettet udviklingsforløb, hvor vi arbejder i dybden med en konkret udfordring, situation eller målsætning.

Du får tid og rum til at udfordre vante perspektiver, skabe nye erkendelser og arbejde med det, du ønsker at udvikle.

Format:

  • Forløb over ca. 3 måneder
  • 6 sessioner á 60 minutter
  • Adgang til sparring mellem sessioner

Dit Sparringsrum

Et længere forløb til løbende refleksion og udvikling.

Dit Sparringsrum er for dig, der ønsker en fast sparringspartner over længere tid.

Her får du mulighed for løbende at vende situationer, dilemmaer og beslutninger fra din hverdag. Samtalerne tager udgangspunkt i det, der er aktuelt for dig, og giver plads til både refleksion, nye perspektiver og personlig udvikling undervejs.

Format:

  • Minimum 6 måneder
  • 1 session pr. måned á 60 minutter
  • Mulighed for ekstra sessioner ved behov

Er vi det rette match?

Vi starter altid med en gratis og uforpligtende afklarende samtale.

Her tager vi udgangspunkt i din situation, det, der fylder, og det, du ønsker at udvikle eller skabe forandring i.

Samtalen giver os begge mulighed for at undersøge, om et forløb hos Kielmann Insight er det rette match for dig.